Beskrivelse

”Karlas malebøger – den tredje med mandala (LIGHT UDGAVE)” er en malebog for alle børn der elsker farveblyanter – og som skal lære at farvelægge indenfor stregerne.

🎈 Følg Karla og Anna på 10 magiske eventyr! 🌈
Tag med de bedste veninder Karla og Anna på fantasifulde rejser til Kageøen, Ballonbyen, Spejlverdenen og mange andre forunderlige steder. Under regnbuer, i blomsterhaver og mellem skyer møder de talende dyr, usynlige venner, tryllekatte og hemmelige klubber – alt sammen mens de bruger deres fantasi og hjælper nye, sjove venner.

Disse ti korte historier er perfekte til højtlæsning eller hyggestunder med farvelægning og mandalaer. Skabt til piger i alderen 6–10 år, der elsker magi, veninder og små eventyr med store hjerter.

Som du måske ved fra Hr. Klogemand hæfterne, så elsker Karla matematik, men hun elsker også at farvelægge. Derfor har hun lavet dette hæfte som du skal hjælpe med at farvelægge. Og denne gang er det med mandala.

Hæftet er perfekt til afslapning i skolen, ved køkkenbordet, på ferien og hos bedsteforældre.

Husk det behøver ikke være grimt for at være godt!

Nyd de gode timer sammen,
Karla

Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
 

Karla og Annas Fantasihistorier til Mandala-Tid

🎈 Følg Karla og Anna på 10 magiske eventyr! 🌈

1. Prinsessen og regnbuefisken

Karla og Anna sad ved søen og kastede små sten i vandet. Pludselig blinkede noget nede i vandet. En lille, glitrende regnbuefisk stak hovedet op og sagde: “Hej piger! Jeg har brug for jeres hjælp! Jeg har mistet tre magiske skæl, og uden dem kan jeg ikke lave regnbuer under vandet!”

“Vi hjælper dig!” sagde Karla og rejste sig spændt. Anna nikkede og rullede buksebenene op. De to piger fulgte fisken gennem en hemmelig sti, der førte dem til en undervandshule fyldt med skinnende sten og tang. Der mødte de en lidt gnaven krabbe, en sød søhest og en dansende vandmand.

Efter at have løst tre små gåder – én om farver, én om venlighed og én om mod – fik de skællene tilbage. Regnbuefisken dansede glad og sagde: “Som tak får I hver ét ønske!” Karla ønskede sig, at de altid kunne tale med dyr, og Anna ønskede sig, at de kunne besøge havets eventyrverden igen.

Og siden den dag, hviskede fiskene altid “tak” når Karla og Anna gik forbi søen.

2. Katten der kunne trylle

Karla og Anna legede med Karlas kat, Pjuske, ude i haven. Pjuske sad og stirrede meget intenst på en mariehøne. Pludselig nyste han – “Atsju!” – og vupti, mariehønen blev forvandlet til en lille ballon!

“Så du det?” spurgte Anna. “Pjuske… han tryllede!”

Karla nikkede. “Måske er han en tryllekat.”

Pigerne begyndte at lege med Pjuske og sagde sjove trylleord: “Miauwifikus – Abrakadatsju!” Og snart blev Karlas sko til kanelsnegle, og Annas hår begyndte at dufte af jordbærtyggegummi. Pjuske så lidt forvirret ud. “Miauw… jeg tror jeg har overtryllet lidt,” miavede han, og hans hale snurrede rundt.

For at få trylleriet til at stoppe, skulle pigerne give ham det, han elsker allermest – en stor skål flødeskum og en lur i solen. Da han vågnede igen, var alt tilbage til normalt.

Næsten…

For Anna havde stadig lidt jordbærduft i håret.

3. Blomsternes hemmelige klub

En aften da solen var gået ned, sneg Karla og Anna sig ud i haven. De havde hørt en mærkelig lyd – som små klokker. “Det kommer fra blomsterbedet,” hviskede Anna.

De listede tættere på og så noget magisk. Blomsterne dansede! En morgenfrue snurrede rundt, og en solsikke spillede fløjte. Det var Blomsternes Hemmelige Klub – og de mødtes kun om natten, når mennesker sov.

Men Karla og Anna var så stille og søde, at blomsterne lod dem blive. De fik hver en blomsterkrone og lærte at danse blomsternes dans, som man kun kan danse, hvis man virkelig elsker planter og jord.

“Men I må aldrig afsløre vores hemmelighed,” sagde en klokke-blomst alvorligt. “Hvis I gør, holder vi op med at danse.”

Pigerne nikkede højtideligt. Siden den dag har Karla og Anna vandet blomsterne ekstra meget og talt sagte med dem, når ingen kigger.

4. Bamsen med jetpack

Karla og Anna sad på værelset og tegnede. Pludselig rystede Karlas bamse, Bob, og rejste sig op. “Tid til eventyr!” sagde han. “Jeg har bygget en jetpack!”

Pigerne gispede, da Bob spændte en jetpack lavet af coladåser, elastikker og glimmer på ryggen. Med et “bzzzz” fløj han op i loftet og ud gennem vinduet!

“Vi må følge efter!” råbte Anna. De hoppede i Karlas sengetæppe, der forvandlede sig til en flyvende faldskærm, og svævede efter Bob. Han landede i Månebyen, hvor månebørn legede med stjernestøv og spiste blå ost.

Bob havde hentet måne-is til pigerne – den smagte af tyggegummi og regnvejrsdug. De legede gemme med månebørnene og fik en stjernediamant med hjem.

Da de vågnede næste morgen, lå der lidt sølvstøv på vindueskarmen. Og Bob blinkede hemmeligt.

5. Den flyvende paraply

Det regnede hele dagen, og Karla og Anna kedede sig. De sad i vinduet og kiggede ud. “Lad os gå ud og hoppe i vandpytter,” sagde Anna.

Ude i regnen fandt de en gammel, rød paraply. Da Karla åbnede den, begyndte den at snurre. “HOLD FAST!” råbte hun.

Pludselig svævede paraplyen op i luften – med pigerne under den! De fløj hen over træer, tage og skyer og landede i en by bygget på skyer. Her boede børn, der hoppede på skumfidusskyer og drak varm kakao med skum.

Pigerne fik lov til at være med til sky-hop og mødte en dreng, der hed Nimbus, som fløj i en regnbue-raket. “I må gerne komme igen,” sagde han. “Bare find paraplyen næste gang det regner.”

Da de landede hjemme igen i haven, var de gennemblødte – men grinende. Og paraplyen? Den hang på hegnet og blinkede med sin røde dug.

6. Spejlet i skoven

En eftermiddag gik Karla og Anna tur i skoven. De fulgte en ny sti og fandt en gammel, støvet ramme stå op ad et træ. Det var et spejl – men det viste ikke dem. I spejlet var der to piger, der lignede dem… men med blomster i håret og sommerfugle på skuldrene!

“Det er vores spejlverden!” sagde Karla. De rakte hånden frem – og i samme øjeblik blev de suget ind i spejlet.

Derinde var alt lidt mere farverigt, lidt mere magisk. Træerne sang, og dyrene talte. Spejl-Karla og spejl-Anna inviterede dem med til et skovbal, hvor man dansede med pindsvin og drak saft af gyldne bær.

“Kom tilbage når som helst,” sagde spejl-pigerne, før Karla og Anna vendte hjem gennem spejlet.

De løb tilbage til stien næste dag, men spejlet var væk. Men om natten kunne de høre det synge i vinden.

7. Kageøen

En lørdag bagte Karla og Anna en kæmpekage med alt, de kunne finde – chokolade, flødeskum, banan og lakrids. “Det her er nok til en hel ø!” grinede Anna.

Da de vågnede næste dag, var kagen faktisk blevet en ø midt i søen! De sejlede derud i en båd lavet af marcipan og mødte små kagefolk, der boede i flødeboller og havde kiks som huse.

“Velkommen til Kageøen!” sagde kagekongen. “I må være dronninger – hvis I kan vinde kagedansen.”

Karla og Anna dansede på en lagkageplade og snurrede så meget, at glasuren fløj rundt. Alle klappede og kastede krymmel i luften.

Da de vågnede hjemme igen, stod en lille kagefigur på kommoden med en seddel: “Kom snart igen, jeres majestæter.”

8. Ballonbyen

En blæsende søndag fandt Karla og Anna en stor, lilla ballon i Karlas skur. “Der står noget på den!” sagde Anna. På ballonen var der skrevet med glimmer: “Hold fast og tænk på noget sjovt.”

De kiggede på hinanden, greb fat – og svævede pludselig op i luften! Højere og højere, til de nåede Ballonbyen, hvor alt flød frit: huse, bagerier, og endda en skole svævede mellem skyerne. Børn fløj rundt i små balloner og spillede bold med luftbobler.

Karlas ballon førte dem hen til ballonprinsessen, der manglede hjælp: Nogle drilske vindnisser havde punkteret hendes festballoner! Karla og Anna brugte tyggegummi og tape til at lappe dem – og blev hyldet som helte.

Som tak fik de hver en lille ballonhund, der kunne svæve ved siden af dem, når de ville huske eventyret. Da de landede hjemme igen, hang der en ny ballon ved døren. “Tak for hjælpen – I er altid velkomne.”

9. Sneglens hemmelige verden

En regnvejrsdag sad Karla og Anna under et stort træ og så på en snegl, der krøb hen over en sten. “Hvad mon den tænker på?” spurgte Anna. I det samme blinkede sneglen – og PUF! – pigerne blev bittesmå!

De krøb med sneglen gennem et hul i jorden og kom ind i Sneglebyen. Her boede snegle med hatte, der lavede kunst i regndråber og byggede huse af bladstumper og sneglehuse.

“Vi har brug for jeres hjælp!” sagde borgmester-sneglen. “Der er et kæmpe saltkrystal, der spærrer vejen til grøntsagsmarken!”

Karla hentede en lille paraply, og Anna fandt en barkflage – sammen byggede de en mini-trillebør og flyttede saltet væk med en regnvandspølse.

Alle sneglene jublede, og som belønning fik pigerne et regndråbe-glashalskæde, der kunne få dem til at forstå sneglesprog.

10. Den usynlige ven

Karla havde altid følt, at der var nogen, der kiggede, når hun tegnede. En dag, da hun tegnede en enhjørning med glimmerhale sammen med Anna, blinkede tegningen – og ud sprang en lille, usynlig ven! Anna kunne ikke se den, men da den hoppede på hendes fod, begyndte hun at fnise.

“Jeg hedder Blop,” sagde stemmen. “Jeg elsker fantasi – og I har masser af det.”

Blop førte dem til Fantasilandet, som kun børn med store idéer kunne finde. Der boede usynlige væsner som Drillefrøer, Dinglekatte og Sneglefløjter. Karla og Anna legede fangeleg med ting, de ikke kunne se, men som føltes helt virkelige.

Til sidst sagde Blop: “Jeg må hjem igen, men jeg kommer altid, når I tegner med hjerte og fantasi.”

Og nu, hver gang Karla og Anna farvelægger eller tegner mandalaer, synes de at mærke en lille vind i håret – og høre et “blop!” lige bag ved dem.